Mariagerfjord området har mange søer med et rigt dyreliv
Nogle af dem er kort beskrevet her, men klart er de alle et besøg værd!
Kielstrup Sø, er en af Mariager Fjordområdets meget fine fuglelokaliteter. Ved søen er der en helt fantastisk udsigt ud over fjorden over mod Mariager. Se mere
her.
Vesterfjord Sø, Danmarks ældste vejforbindelse går forbi Fyrkat og videre til Hobros byport nær færgestedet ved Vester Fjord , Mariager Fjords inderste del. Onsild Å løber gennem Vester Fjord Sø, som i dag er næsten en ferskvandssø på grund af en sluse ved Åens udløb. Vester Fjord er i dag et beskyttet vådområde for fugle, og der er igen for nylig observeret Odder her. På en lille time når man Vester Fjord Sø rundt til fods.
Hvass Sø, En lille fin sø. Søen er kunstigt anlagt ved opdæmning af vandet fra Farsø Mose i Rold Østerskov. Søen leverer skovvand til Mariager Fjord. Find mere under Audioguiden
her.
Madum Sø, er med sit areal på ca. 200 ha. Himmerlands største sø. Vandet i søen er rent grundvand og derfor har Madum Sø et utroligt lækkert badevand. Madum Sø har forbindelse med den kendte "Store Blåkilde". Rundt om søen er der en sti som man kan følge, det er en tur på ca. 7 km. Søen er delt mellem Mariagerfjord og Rebild kommune. Besøg vores nabo kommune Rebild
her.
Tag familien med på opdagelse!
Mariagerfjord - Noget for sanserne!